GPS Tracker - Hvilken skal jeg vælge?

10-05-2021

En GPS Tracker kan løse mange problemer: den kan for eksempel fortælle dig, hvor din bil er, hvis den bliver stjålet, eller den kan hjælpe dig med at finde din hund, der altid løber væk.

 

Hos Alabazar tilbyder en bred vifte af GPS Trackers, der egner sig til forskellige formål og situationer. Derfor har vi også lavet denne guide til, hvordan du vælger den GPS Tracker, der matcher dit behov bedst.

 

HVORDAN VIRKER EN GPS TRACKER?

 

En GPS Tracker er en lille enhed, som bruger GPS-teknologi til at vise hvor den er. GPS står for “Global Positioning System”, og er tilgængeligt i størstedelen af verden. Det er et netværk af satellitter, som bruges til sporing og navigation, og som du kan finde i blandt andet biler, både og smartphones.

 

Ved hjælp af bare tre satellitter vil du med en GPS tracker kunne finde din præcise position med fem til ti meters nøjagtighed. Ofte vil GPS tracking dog bruge data fra flere kilder, hvilket øger dens præcision og pålidelighed.

 

Når du køber en GPS tracker, som er lavet til almindelige forbrugere, vil den som oftest køre over det almindelige mobilnetværk for at fastslå din position. Det vil sige, at den bruger den samme teknologi, som når du hiver mobilen frem for at finde vej med Google Maps.

 

Der er dog fordele ved at bruge en GPS tracker i stedet for bare at bruge din mobil. For eksempel er GPS trackerens batteri kun dedikeret til at lokalisere GPS-satellitter, og har derfor en væsentligt længere levetid. Det er smart, hvis den ligger i bilen eller sidder i halsbåndet på en ivrig hund, som har fundet et uimodståeligt duftspor. 

 

Desuden kræver de fleste af vores GPS trackers hverken oprettelse eller abonnement. Det eneste de skal bruge er et SIM-kort, der understøtter GPRS (taletidskort uden abonnement.)

 

I HVILKE SITUATIONER ER EN GPS TRACKER NYTTIG?

 

NEMT AT FINDE DIN BÅD ELLER BIL – OGSÅ VED TYVERI

Hvis du nogensinde har stået på en parkeringsplads i silende regn, eller vandret mellem havnepladser for at finde din båd, så kan du nok hurtigt se fordelene ved en GPS Tracker. 

 

Vores GPS Tracker til bil eller båd understøtter real-time tracking og er endda inklusiv en mikrofon.

 

DIT KÆLEDYR LØBER ALDRIG RIGTIGT BORT

Med en GPS til din hund, behøver du ikke mere bekymre dig, hvis familiens elskede kæledyr har sneget sig ud af en åben låge eller blev skræmt væk af lyden af fyrværkeri ved nytår. 

 

GPS trackeren er bygget ind i halsbåndet. Det betyder, at sporingsenheden er beskyttet og aldrig langt fra dit kæledyr.

 

Det eneste du skal gøre, hvis du ikke kan finde din hund, er at tænde din computer eller smartphone. Så får du besked om dens færden i real time, og kan hurtigt indhente den igen. 

 

GPS TRACKER TIL LØB ELLER VANDRETURE 

Vil du gerne bevæge dig i naturen, uforstyrret af notifikationer på din mobil fra folk, som hele tiden vil have din opmærksomhed, men samtidig uden at fare vild? Så er en Mini GPS Tracker et godt valg til dig. 

 

Mini Trackeren giver dig nemlig ikke bare din nuværende position. Den bedømmer også din hastighed, afstand og retning til målet, og giver dig desuden en oversigt af, hvor lang din løbetur har strakt sig.

 

Kan du godt lide at variere din løbetur, har den hukommelse nok til at lagre op til 16 af de yndlingssteder og ruter.

Som en sidste ting er det selvfølgelig vigtigt, at du har et godt internet tilkoblet, så du kan tracke live.