Krogmagneter

Fiskemagneter og krogmagneter

Uanset om magneterne på denne side kaldes for fiskemagnet eller krogmagnet, så har de det til fælles, at de har en rund bund og en krog i toppen. Du kan binde en krogmagnet på en kraftig snor og så fiske efter skatte i havne og søer.

Hvis du har børn eller godt kan lide sjov og spas, så kan du lave dit eget 'fiskespil' ved at påsætte små magneter på badeænder og så bruge en fiskestang med en snor, der har en krogmagnet i enden. Så kan du fiske badeænderne op af bassinet en ad gangen. Du vil også kunne bruge andet legetøj eller metalplader, der er malet som fisk.

 

Vælg den rigtige krogmagnet

Krogmagneterne fås i forskellige styrker, størrelser, typer og prisklasser og anvendes typisk til ophængning af f.eks. køkkengrej eller værktøj. Vi forhandler krogmagneter helt ned til 1 cm i diameter og op til 2,5 cm. Fiskemagneterne spænder typisk fra 2,5 cm til 9 cm. Diameteren henviser til størrelsen på potten, og selve magneten vil derfor have en mindre diameter.